Bordlampe – 22 unikke og funktionelle bordlamper

Denne artikel indeholder reklamelinks

Indholdsfortegnelse

Det er en kunst i sig selv, at få belysning i form af en bordlampe, til at harmonere med resten af indretningen.

Når du skal vælge den rette bordlampe, skal du både være opmærksom på i hvor høj grad lampen skal være funktionel, i hvilken sammenhæng lampen skal bruges i og ikke mindst at den også skal passe ind i din indretning. Alle disse ting er nemlig afgørende for, at du får den rette belysning, samt for stemningen bordlampen skal føre med sig.

Der er et hav af bordlamper at vælge imellem, og det kan være svært at vælge præcis den lampe, som passer til dig og dine behov. Vi har derfor samlet hele 22 smukke, unikke og funktionelle bordlamper sammen, så du kan få noget god inspiration til dit næste køb. Læs med og bliv forbløffet over de mange smukke bordlamper!

Mushroom – Sød og moderne bordlampe

Mushroom - Sød og moderne bordlampe

Her ser du den super populære Mushroom bordlampe fra Bahne. Den flotte svampeformede lampe er blevet et absolut hit, og står allerede i mange danske hjem.

Den flotte Mushroom bordlampe er både dekorativ og moderne, og kan nemt bruges i alle hjemmets rum. Den kan f.eks. bruges som skrivebordslampe, lampe til reolen eller i vindueskarmen. Det er kun fantasien der sætter grænser når det kommer til, hvor du vil anvende Mushroom lampen.

Den fine lampe giver et rigtig fint og varmt lys, som helt sikkert vil skabe en hyggelig stemning i rummet. Selv når den er slukket tilføjer den både stil og hygge til indretningen, og kan også bare stå til pynt og fungere som et lille kunstværk i sig selv.

Lampen kommer i mange smukke farver – du kan se farveudvalget for Mushroom bordlampen her.

Ellen – Rolig og afdæmpet belysning

Ellen – Rolig og afdæmpet belysning

Nogle gange er det enkle design bare det flotteste og i Ellen bordlampe får du netop et enkelt design med en spinkelt designet fod, og en paddehat skærm som klæder den utrolig godt. Et flot design som vi med garanti kommer til at se mere til, og som giver et super behageligt lys.

Nordlux er ved Ellen bordlampen sprunget helt uden om det med designdetaljer, og direkte det til smukke og enkle design. Den er smuk i alle indretninger, og er perfekt til både skrivebordet og hjørnebordet i stuen.

Ellen bordlampen fra danske Nordlux kan endda fås i flere skønne farver. Så uanset hvilken farve du er til, så er der måske lige den bordlampe, som du går og mangler. Du kan se alle de fine farver her.

Lawyer – En klassisk bordlampe perfekt til arbejdsstationen

Lawyer - En klassisk bordlampe perfekt til arbejdsstationen

Denne “Lawyer” lampe kan betegnes som en klassisk banklampe, da den minder om de bordlamper, som man tidsmæssigt kender fra tyverne og trediverne i det sidste århundrede, og som har deres udspring i USA, hvor de ikke kun blev anvendt på biblioteker, men også i sekretariater, kontorer og netop også banker.

Med det hovedsagligt messingfarvede stel og den ofte grønne skærm har disse lamper helt op til i dag fået en rigtig kultstatus og fundet fans i alle lande. Den aflange skærm af glas, som udvendigt er grøn og indvendigt hvid, sørger for, at lyset hovedsageligt afgives nedad, så at læsearealet er godt oplyst, og lyset til omgivelserne imidlertid ikke virker for kraftigt.

Den passer perfekt som arbejds lampe på skrivebordet, men kan sagtens også stå og sprede sit fine lys hvorend du mangler en bordlampe.

Rivoli – Populær bordlampe i dansk design

Rivoli - Populær bordlampe i dansk design

Her ser du den elegante Rivoli bordlampe fra Halo Design. Bordlampen er lavet med et tidsløst design, der sender uden tvivl et klart budskab om dansk design. Lampen er designet af Michael Waltersdorff og er udført i mat opalglas og lakeret stål. Lampens belysning er designet til at skabe en behagelig atmosfære, og den bruger en G9-pære, der fuldender oplevelsen med et blødt og behageligt lys.

Lampen har et moderne og klassisk design, der passer godt ind i ethvert hjem. Det hvide inderglas sikrer, at pæren bliver kapslet inde og at man ikke bliver blændet af pærens lys, men derimod får det perfekte lys. Dette gør denne lampe ideel til ethvert rum og enhver lejlighed.

Disc – Repræsenterer perfekt kontrasterende silhuetter

Disc - Repræsenterer perfekt kontrasterende silhuetter

Disc bordlampen fra Hübsch er skønheden i sig selv. Med sit teksturerede glas, røde farvespil, khakifarvede base og petroleumsfarvede stofledning, repræsenterer Disc LED bordlampen perfekt kontrasterende silhuetter. Denne kombination er svær ikke at synes godt om, ja faktisk er vi ellevilde med designet.

Placér Disc LED bordlampen fra dankse Hübsch på dit sengebord, konsolbordet i entréen eller reolen i stuen, og oplev, hvordan det teksturerede glas elegant reflekterer lyset. Disc-lampen er den ultimative showstopper-lampe, du har ventet på.

Grant – Elegant og stilsikker bordlampe

Grant - Elegant og stilsikker bordlampe

Du præsenteres her for den elegante og stilsikre bordlampe “Grant”. Grant er en super lækker designbordlampe fra danske Nordlux med et eksklusivt design og et dejligt lys. Grant bordlampen findes her med sort stel og messing stel, begge med en fin glaskugle i hvid glas. Grant bordlampe er flot både med og uden lys.

Grant lamperne kan meget nemt indrettes alle steder i hjemmet, om du så vælger at stille den på kontorbordet, hjørnebordet i stuen eller på reolen. Når den er tændt giver den en dejlig varm og hyggelig stemning til rummet, og når den er slukket fungerer den, som i et kunststykke i sig selv.

Mr. Wattson – En sjov og anderledes bordlampe

Mr. Wattson - En sjov og anderledes bordlampe

Her ser du bordlampen “Mr. Wattson”, en lidt anderledes men yderst unik bordlampe.

Du kender måske Mr. Wattson med det finurlige design som er elsket – og efterhånden ret kendt! Her får du Mr. Wattson i den originale størrelse, men med et lækkert mørkt træ i stedet for det klassiske lyse. Denne fine Mr. Wattson er lavet i mørkt asketræ, altså i mørkbejset asketræ – men derudover er designet helt som du kender det fra de andre Mr. Wattson lamper.

Uanset hvor du vælger at bruge den, så får du en flot udformet og detaljeret fugleskulptur, som trofast holder din lyspære for dig. Lampen fås også i mat sort.

Cathy – Bordlampe med flotte former i stentøj

Cathy - Bordlampe med flotte former i stentøj

Her får du denne smukke og lækre bordlampe “Cathy” fra Bloomingville. Den lækre bordlampe er lavet med en fod af hvidt stentøj, mens lampeskærmen er lavet af lyst stof. De lyse nuancer giver lampen et meget roligt og elegant udtryk, så lampens form kommer til sin ret.

Lampen har en rigtig flot form, der samtidig er meget dekorativ. Den vil uden tvivl stå flot hvorend du placerer den, om du så vælger at bruge den på natbordet i soveværelset, på kommoden i entréen eller på skrivebordet på kontoret.

Pirum – Tidløs skønhed i glasbordlampe

Pirum - Tidløs skønhed i glasbordlampe

Det danske designer-brandt Hübsch har designet en fantastisk smuk lampe i Pirum. Lampens korpus er fremstillet af struktureret, brunt glas, der tilføjer et stilfuldt og tidløst æstetisk udtryk.

Den betydelige, klare lampeskærm skaber en iøjnefaldende kontrast til det dybe brune glas, hvilket bidrager til lampens elegante udtryk, og er velegnet til placering i enhver af hjemmets rum.

Denne imponerende bordlampe kommer fra det velrenommerede danske brand, Hübsch, der er kendt for deres distinkte og kvalitetsbevidste designs. Hübsch har et stærkt omdømme for at levere produkter, der forener skandinavisk enkelthed med elegance, hvilket gør dem til en foretrukken kilde inden for stilfuldt interiør – og Pirum bordlampen er ingen undtagelse!

Animal Rabbit – Sød og unik bordlampe

Animal Rabbit - Sød og unik bordlampe

Her ser du den charmerende Animal Rabbit bordlampe fra Kare Design med en sød kanin, der skaber blikfang i boligindretningen. Kaninen er lavet i guldfarvet polyresin. Den pakker sig ind i den runde hvid hør lampeskærm, og tilsammen giver de et hyggeligt indirekte lys. Lampefoden er lavet i guldfarvet pulverlakeret stål.

Bordlampen er et ægte samlerobjekt med masser af charme, og det elegante guldlook gør kaninen til et smart stil-element. Det er en bordlampe, der vil skabe en skøn stemning i boligen uanset i hvilket rum, du anvender den.

Magic – Fortryllende LED bordlampe med touch-funktion

Mød en af Hübsch’ seneste kreationer: Magic! Magic er en lille, fortryllende LED bordlampe med touch-funktion og de mest elegante farvetoner. Lampens magi udfolder sig gennem farverne grøn, hvid og sandfarve.

Takket være den integrerede touch-funktion til lysdæmpning er sandsynligheden for, at du vil nyde at tænde og slukke for denne lampe i timevis, ganske stor. Denne LED bordlampe udstråler en magnetisk tiltrækningskraft, og den røde stofledning fuldender det visuelle udtryk.

Magic bordlampen fås også i den fine farvekombination Lilla/Gul.

Paris – Lampe i moderne og retro look

Paris - Lampe i moderne og retro look

Her ser du den enkle og stilrene bordlampe i modellen “Paris” fra House Nordic. Bordlampen er lavet i et meget let og rent udtryk, og ser super flot ud, selv når den ikke er tændt.

Den enkle og stilfulde bordlampe i messing, giver et flot og direkte lys der hvor du har brug for det. Mulighederne er mange med hensyn til hvor du vil bruge den. Du kan både stille den på natbordet, i entreen eller i det mørke hjørne af stuen. Det moderne retro look passer godt, både til et smukke tunge møbler eller de lette og lyse.

Vuelta – Elegant LED lampe i finurlig form

Vuelta - Anderledes og elegant LED lampe

Lad os præsentere dig for den lidt anderledes men yderst elegante bordlampe “Vuelta” fra Ferm Living.

Lampen passer perfekt på en hylde eller på skrivebordet, hvor den indbyggede LED lyskilde giver et behageligt varmt og blødt lys. Det er desuden også mulig at dæmpe lyset i lampen, således at du selv kan bestemme hvordan og hvor kraftigt du ønsker lyset skal komme fra lampen. Tilføj et strejf af moderne elegance til dit udvalgte rum med den fine Vuelta bordlamp fra Ferm Living.

Silas – Sjov og anderledes lampe

Silas - Sjov og anderledes lampe

Det er jo ikke til at få øjnene fra denne gyldne Silas giraflampe fra brandet Creative Collection. Creative Collection som hører under Bloomingville, har lækre bløde farver og god kvalitet i fokus, og denne lampe er i den grad ikke en undtagelse.

Når der er ting i et hjem, der skaber en lethjertet følelse og smil, er de med til at give hjemmet en mere afslappet og behagelig atmosfære. Denne guldgiraf står og venter på at blive lysere hver dag. Med dens imponerende højde på 70 cm gør den ideel som både som gulvlampe og bordlampe. Sæt den hvor du ønsker at skabe lidt ekstra opmærksomhed, eller hvor du synes den kunne passe ind. Den vil stå flot uanset hvor du vælger at bruge den!

On The Move – Trådløs bordlampe i smukt design

On The Move - Trådløs bordlampe i smukt design

On The Move er en genopladelig bordlampe der kombinerer modernitet med et klassisk design. Lampen er udført med valnøddefinér og messingdetaljer, og takket være en magnetisk forbindelse og dens sfæriske form, kan lampehovedet rotere efter behag for efter ønske at optimere lysets retning.

Som navnet også antyder, er dette en lampe du kan have med “on the move”. Tag dem med fra rum til rum, alt efter hvor du har behov for lys. Eller tag dem med ud på terrassen, balkonen eller orangeriet – den er nemlig designet til netop dette. Denne lampe er skabt til dem, der ønsker det bedste fra begge verdener!

Ægget – Designet med fokus på humor og æstetik

Ægget - Designet med fokus på humor og æstetik

Denne bordlampe du ser her ved navn “Ægget” har en skærm lavet af mundblæst opalglas og en fod lavet af 100% messing med en flot børstet finish. Lampen måler 30 cm i højden, og kan dæmpes for at skabe den ønskede stemning i hjemmet.

Bordlampen er en direkte fortolkning af Arne Jacobsens Ægget lænestol fra 1958, og er designet med fokus på humor og æstetik. Lampen er lavet med materialer af højeste kvalitet, og er udført med unikke detaljer for at skabe en smuk og eksklusiv lampe. Lampen passer perfekt ind i enhver design-elskers hjem.

Matin – Lampe i moderne og poetisk design

Matin - Lampe i moderne og poetisk design

Designeren Inga Sempé’s “Matin” bordlampe tilbyder et moderne dog poetisk design, med en konstruktion som kombinerer visuel delikatesse og fysisk robusthed. Bordlampen består af bøjet ståltrådsramme, med en poleret messing afslutning og hardware i matsort, og er sat sammen med en bomulds skygge/skærm i en flot gul farve.

Den Indbyggede LED, byder på en diffus nedadgående retning, som er ledsaget af en digital dæmper, som kan kontrollere det nødvendige lys. En smuk lampe som passer perfekt ind i det moderne hjem, exceptionel flot på et marmor bord.

Lampen fås i flere forskellige farver, hvorfor vi har lavet en overskuelig oversigt over, hvilken netop du skal vælge – du kan se farveoversigten her.

Twice – Smuk og dekorativ bordlampe

Twice - Smuk og dekorativ bordlampe

Twice bordlampen fra House Doctor er en smuk og dekorativ bordlampe, der uden tvivl vil pynte i hjemmet. Lampen er designet med to glaskupler – den ene i en mørk, gennemsigtig røgfarve, og den anden i gennemfarvet hvid. Sammen gør de lampen til et midtpunkt i rummet. Kombineret med foden i sort jern får lampen et råt og skulpturelt udtryk, som gør den dekorativ.

Brug den på din kommode i entréen, et lille sidebord i stuen eller på natbordet i soveværelset. Lad lampen være en udsmykning til hjemmet og skab en hyggelig stemning. Da lampen er håndlavet kan der forekomme en vis variation i farve, størrelse og udformning, men det hører med til lampens charme, og ikke mindst dét, at du så er sikker på at få en helt og aldeles unik lampe til dit hjem.

Twice lampen fås desuden også i messing.

Atlas – En elegant kombination at messing og grøn marmor

Atlas - En elegant kombination at messing og marmor

Atlas bordlampen fra Nordal er en elegant og stilfuld lampe til dit bord. Lampeskærmen er lavet af metal med en flot messing finish, og basen er lavet af grøn marmor, hvilket giver lampen et unikt og luksuriøst udseende.

Med en ledning på 160 cm kan du nemt placere lampen, hvor det passer dig bedst. Med en højde på 49 cm, samt en diameter på 40 cm er denne lampe perfekt til at skabe en hyggelig atmosfære i dit hjem.

Med Atlas bordlampen får man en unik lampe, hvor der virkelig er gennemtænkt designet ned til mindste detalje. Bordlampen passer perfekt som skrivebordslampe eller som hygge belysning i en vindueskam. Lampen fås også i hvid.

Hue Signe Gradient – Moderne LED bordlampe med farveskift

Hue Signe Gradient - Moderne LED bordlampe med farveskift

Her præsenteret du for den super smarte og moderne Hue Signe Gradient bordlampe fra Philips Hue. En Hue Signe Gradient bordlampe er perfekt til oplysning af væggen f.eks., og den er derfor ideel at stille på alt fra kommoden, til skabe eller på tv-bordet.

Som med alt andet Philips Hue kan du styre lyset direkte fra din smartphone, og du behøver nu ikke engang at have en Hue Brigde – den har nemlig indbygget bluetooth. Signe gradient bordlampen er “White Color Ambiance” hvilket betyder, at du kan skifte lysfarve fra 2200K (varmt lys) til 6500K (meget koldt lys) – men også skifte mellem alle tænkelige farver lys.

Stil lampen inde på kontoret, eller inde i stuen til hyggebelysning. Den vil stå flot uanset hvor du vælger at bruge den, om den så er tændt eller slukket.

Bowl – Skålformet lampe fra New Works

Bowl - Skålformet lampe fra New Works

Her ser du den udfordrende, skål-formede “Bowl” bordlampe fra New Works, med en bund i smukt, blankt kobber og en skærm af røget glas, hvilket giver et dejlig roligt og varmt lys. Lampen udfordrer de mere normale, top-fokuserede former med et design, som er jordnært med et sænket tyngdepunkt, både fysisk og udseendemæssigt

Det er en kunstnerisk og innovativ konstruktion, som placerer Bowl på et punkt mellem belysning og indretningsgenstand. Bordlampen er perfekt til at sprede hygge på kaffebordet, eller til at højne produktiviteten på skrivebordet.

DL31 – Klassisk design med enkle og rene linjer

DL31 - Klassisk design med enkle og rene linjer

Du ser nu på den super skønne bordlampe fra Dyberg Larsen. Dette lampedesign fra DybergLarsen er med sit klassiske design en lampe, der er inspireret af enkle og rene linjer. DL31 lampeserien harmonerer flot med alle stilarter og ikke mindst giver et fantastisk flot lys.

DL31 bordlampen er klassisk og dramatisk, og den har den helt rigtige højde til skrivebordet, reolen eller andre steder i boligen hvor der er plads til et ikonisk element, som kan kaste smukt lys fra sig. DybergLarsens nye lampedesign er tidløst og klassisk, men samtidig med sit helt eget udtryk.